Kim Bruchmann

portrætKim Bruchmann

Jeg har siden 2006 haft egen praksis og har pr. 15/10/2015 haft over 3000 klientsessioner.

Det er et privilegium at få lov til at arbejde med mennesker, til at hjælpe og støtte mine klienter med det de har brug for, som både kan være den rent manuelle behandling af konkrete skader, men også den helheds orienteret behandling af både krop og sind. Årsagen til de fysiske smerter og problematikker findes ofte i den måde vi behandler os selv på. I hvor høj grad vi tør og kan leve i overensstemmelse med hvordan vi er og hvilke behov vi har.

I 2005 hørte jeg om Manuvision og vidste med det samme, at det ville jeg lære og arbejde med. En fantastisk behandlingsform, hvor det, jeg interesserer mig for, var samlet i et; krop, sind, træning, sammenhæng mellem krop og sind, kostens betydning, åndedrættets betydning for vores velvære og Østens viden om kroppen. Behandlingsresultaterne talte deres tydelige sprog.

Behandlingerne under min uddannelse har stort set fjernet min kroniske hovedpine, som jeg haft i 25 år, forårsaget af et voldsomt cykelstyrt.

Jeg har i en periode været tilknyttet Nordic sportscenter som mentaltræner og coach for bl.a. cykelryttere.

Jeg har en baggrund som selvstændig erhvervsdrivende og har bla. været medejer og grundlægger af babyudstyrs- og legetøjsbutikkerne Pif-Paf-Puf,. Haft egen tømrervirksomhed, været sprogkonsulent, og senest behandler. Jeg har på egen krop og sind mærket de alvorlige konsekvenser af et stresset liv.

Oprindelig er jeg uddannet folkeskolelærer og har fungeret som sådan i 10 år.

Jeg har gennem hele mit liv dyrket meget sport. Cykling, løb og windsurfing er min store passion. Yoga og meditation har været en del af min hverdag i over 30 år, og jeg har derfor en omfattende erfaring m. meditation.

Fra januar 2009 har jeg været ansat i Fitness World som yoga og power yoga instruktør. Jeg underviser desuden i yoga og meditation hos Finansforbundet og hos DFL (Danske Forsikringsselskabers Landsforbund) samt på egne hold og kurser. Jeg afholder workshops for virksomheder.

Uddannelser:

1989: Kriya yoga kursus hos Scandinavia yoga og meditationsskole i Sverige : 3 måneders

internat kursus.

2000-2004: Psykoterapeutisk uddannelse hos “Heart sound institute”

2004: Certificeret kursusleder for “Liv og Lyst”

2006-2008: Manuvision uddannelse.

2009: Ekstra uddannelse i manipulations teknikker hos “Correktion Academy”

Jeg har siden 2008 arbejdet fuldtids som behandler, terapeut og underviser i yoga og meditation.

Da jeg både arbejder som Manuvision kropsbehandler, psykoterapeut og underviser i mindfulness meditation, er det muligt at sammensætte et kombineret behandlingsforløb, som er individuelt planlagt som det passer helt specifikt til klintens problematikker og behov.

Du kan her se hele mit CV

Behandling af stress/angst

Normalt er jeg ikke en person der bruger terapi eller behandling. Og at jeg skulle går ned med stress kom meget bag på mig, men symptomerne var meget voldsomme og tydelige. En angst jeg aldrig havde prøvet og som skræmte mig fra vid og sans. Jeg hørte om Kim gennem en kollega, der beskrev ham som profesionel og “helt nede på jorden”. Allerede fra første konsultation følte jeg mig i kompetente hænder. Kombinationen af samtale, kropsterapi og mindfulness meditaion var rigtig go, og hjalp mig ret hurtigt over den værste angst. Efter et længere forløb kom jeg helt på benene igen, og kan idag se at jeg er en lidt anden person end tidligere, på den gode måde:-). Jegkan kun give Kim mine varmeste anbefalinger.

Claus